Fremtiden

 

Det er med Storm P.s ord svært at spå, især om fremtiden, men én ting er sikker:

Køge Havn får mere at lave i de kommende år.

 

Udviklingen i Køge Havn har været støt i mange år, men især de seneste 10 år er det gået rigtigt stærkt. Samarbejdet med Skandinavisk Transport Center og de store nye byggerier på havnen har betydet en meget stærk vækst i havnens aktiviteter. Samtidig er Køge også blevet færgehavn og kan således nu både på godsområdet og passagerområdet se frem til stor aktivitet.

 

De kommende 8 - 12 år byder både på udviklinger i den eksisterende havn og den meget store udvidelse af havnen med etableringen af et jorddepot og nye havne-arealer.

 

Samtidig er der en omfattende byudvikling i gang på Søndre Havn, hvor de første tiltag allerede er set omkring den inderste og ældste del af havnen. På sigt er det meningen at hele området skal ændre karaktér fra industriel havn til et område med et varieret udbud af boliger, erhverv og kulturelle tilbud.

 

Hele området omkring Køge med Skandinavisk Transport Center og de nye områder på havnen, har gennemgået en række forbedringer og denne tendens ønsker vi at fortsætte. Vi vil fortsætte med at udvikle og forbedre infrastrukturen på og omkring havnen for dels at øge kapaciteten, dels at kunne tilbyder bedre service. I takt med, at havneområderne de kommende år faktisk fordobles, ønsker vi samtidig at udvide vores kapacitet på havnevirksomheden og med  underleverandører på de relevante serviceområder, således at vores kunder og samarbejdspartnere kan betjenes optimalt - også i fremtiden.

 

Visionen for Køge havns fremtid.

 

 

 

 


KONTAKT:
T: + 45 56 64 62 60 F: +45 56 63 74 00 Baltic Kaj 1 DK-4600 Køge (STC)