Stevedoring og godshåndtering
På Køge Havn findes der kompetente leverandører af alle former for godshåndtering og stevedoring.
Arbejdsstyrken på havnen består af velkvalificerede og erfarne folk, som klarer alle typer godshåndtering som f.eks. stevedoring, lageropgaver, læsning/tømning af containere, surring af gods m.m. Opgaverne løses på alle tider af døgnet - med kort varsel.
Blandt havnens materiel kan nævnes:
2 mobilkraner til krog og grab; En havnemobilkran af type Fantuzzi Regiane 65, som kan løfte 40 ton ud på 18m og 20 ton ud på 30 m og en fastarmsmaskine af type Liebherr 974, med 22 m rækkevidde og hævbar kabine.
Løfteåg til 20 og 40 fods containere.
Losse/lastekapaciteter: Op til 600 tons i timen for bulkvarer.
Brovægte til vejning op til 60 tons.
Transportbånd til lastning af korn med kapacitet på op til 300 tons i timen.
Trucks med løftekapacitet fra 2 til 30 tons
Tugmaster med trækkapacitet på 30 tons
Desuden råder havnen over en række Mafivogne, frontlæssere, Bobcats o.l.
I lokalområdet findes heruodver lastvogne, mobilkraner og alle typer entreprenørmateriel, som gennem et velfungerende netværk kan skaffes med kort varsel.
Det gode danske ord stevedoring stammer fra engelsk Stevedore og igen fra spansk - estivor, som betyder løsarbejder og var dem, som oprindeligt blev indkaldt til at hjælpe med losning og lastning af skibene...