Fiskerihavnen i Køge
Det er ikke ret mange kuttere tilbage med kendingsbogstaverne KE for Køge. Det er dog stadig nok til at man stadig kan tale om en fiskerihavn i Køge.
I Køge Havn landes der både konsumfisk fra lokale kuttere og ind i mellem også industrifisk fra større trawlere, typisk jyske, svenske eller polske.
Køge fungerer som fangsthavn for danske fiskere og har både lossefaciliteter, kølerum og isværk. En tur omkring havnen en tidlig morgen beviser også, at det stadig er muligt som privatperson at sikre sig en absolut friskfanget rødspætte langet over kajkanten for en yderst rimelig betaling.